Der Untergang von Pompeji / Pompeii![]() Spillebrættet forestiller byen Pompeji år 79. Byen er blevet genopbygget efter i år 63 at være blevet raseret af et voldsomt jordskælv. Efterhånden har byen indtaget en central position som handelscentrum, men vulkanen Vesuv er en tikkende bombe over byens fremtid… Der Untergang von Pompeji er et spil, der er inddelt i to faser. I den indledende fase placerer man indbyggere og deres familier i forskellige bygninger mens man i den anden fase forsøger at undslippe de dødelige lavamasser, der truer med at opsluge byen og dens indbyggere. Placeringen af indbyggere og deres familier foregår ved at man spiller kort fra hånden. Kortene har et nummer og en farve, der indikerer hvilke bygninger, man vil kunne placere indbyggere i. Hvis der i forvejen allerede er placeret andre indbyggere i denne bygning, får spilleren samtidig lov til at placere yderligere et familiemedlem i en anden bygning af samme farve eller en neutral (beige) bygning. Spillets anden fase indtræder så snart man enten trækker kortet med Vesuv afbilledet på eller en spillere ikke længere kan placere flere af sine indbyggere fordi de bygninger hans kort svarer til allerede er fyldt op. Hermed går Vesuv i udbrud og katastrofen er en realitet! ![]() I sin tur skal spilleren nu trække en lava-brik og placere den, så den støder op til en anden lave-brik med det samme symbol. På lava-brikkerne er der i alt seks forskellige symboler, svarende til seks stedet på brættet, hvorfra lavastrømmene spreder sig. Bliver nogle af byens indbyggere fanget af lavstrømmene enten ved at de bliver afskærmet fra mulige flugtmuligheder eller fordi det felt de står på bliver oversvømmet af lavamasserne, bliver de fjernet fra spillebrættet og lagt op i vulkanen, der er placeret på spillebrættet. Herefter må spilleren rykke to forskellige af sine indbyggere mod de frelsende byporte. Hver indbygger må maksimalt rykkes et antal felter, der svarer til det antal indbyggere der var i det felt hvorfra den aktuelle indbyggers tur indledtes. Spillet afsluttes når den sidste lava-brik er placeret. Vinderen er den spiller for hvem det lykkedes at lade flest af sine indbyggere undslippe Vesuvs lavastrømme. Sprogafhængighed Spillet indeholder ingen tekst, så udover reglerne er spillet fuldkommen sproguafhængigt. Links: Engelske regler Beskrivelsen er udfærdiget den 25. juli 2006 Copyright 2006 GermanGames. |